Referencer

Jeg startede mine behandlinger hos Morten for ca. 5 år siden for at få løsnet op i kraftigt anspændt nakke, skuldre og ryg, som følge af intensiv sportsudøvelse.

De første 3 år fik jeg ca. 1 behandling pr. måned. Som følge af de gode resultater øgede jeg til 2 behandlinger pr. måned. de sidste 6 måneder har jeg fået ca. 3 behandlinger pr. måned.

Det interessante er, at ønsket om flere behandlinger udspringer af den positive udvikling, som er opnået for min krop, hvor fokus ikke længere er på problembehandling men derimod kropsfrigørelse. Forbedret smidighed i min krop øger min styrke og dermed mine sportslige præstationer. Endvidere giver de forbedrede fysiske kropsfunktioner et større mentalt kraftoverskud.

Alt i alt giver Body-SDS behandlingern forbedret fysik, øget mentalt kraftoverskud og langsommere aldringsproces. Det er intet mindre end fantastisk, og Morten er den direkte katalysator hertil.

Jeg kan på det varmeste anbefale Body-sds behandlinger hos Morten Skjørbæk

Glade hilsner

Lars

Siden ca. 9. uge af min graviditet har jeg gået til body-SDS behandling.

De første gange jeg kom hos Morten, var det grundet ubehag som følge af graviditeten. Kramper i underlivet og spændinger i lænden. Som tiden gik blev det spændinger i nakke og ryg som følge af min øgede vægt, der gjorde, at jeg kom til behandling.

De sidste 3 måneder kom jeg fast hver 14. dag, hvilket resulterede i, at jeg kunne passe mit arbejde og havde en skøn barsel uden nogen form for gener.

Fødslen gik utrolig nemt. Jeg kan ikke sige om behandlingen er skyld i dette, men personligt er jeg overbevist om, at det gik så nemt, fordi min krop havde det godt og var klar til fødslen, som følge af body-SDS behandling samt træning op til.

En uge efter fødslen var jeg en tur forbi Morten. Han kiggede både på den lille ny og mig selv. På trods af, at fødslen gik nemt, var det stadig hårdt for både mig og den lille ny. Det gav en utrolig ro, at få en omgang body-SDS umiddelbart efter fødslen.

Jeg ville ikke være foruden body-SDS behandling gennem min graviditet. Jeg er slet ikke i tvivl om at det har været med til, at det hele gik så nemt.

Katrine

Efter to behandlinger fik Morten mig ud at køre hårdt MTB Triathlon, hvor jeg med en discusprolaps kunne sidde på min cykel i 12 timer uden nogen gener fra ryggen. Det har jeg aldrig prøvet før, og det var egentlig slet ikke derfor, at jeg kom til ham. Men en skøn sideeffekt af behandlingerne. Jeg kom egentlig med krampe i min ene læg og det fik Morten løst allerede med 1 behandling.

Jeg kan i den grad anbefale Morten - og jeg kommer igen!

Carina

Jeg har lige været i et forløb i forbindelse med en stress sygemelding, hvor jeg har kæmpet med overspændte muskler og mental fastlåsning.

Forløbet har virkelig hjulpet mig såvel fysisk som mentalt, hvor jeg oplever at Morten er god til at aflæse min krop og giver en meget kvalificeret behandling.

Jeg har tidligere gået til Body-SDS hos forskellige behandlere med god effekt, og kan kun sige at Morten er den bedste jeg har været hos.

Morten

Jeg er begyndt og komme hos Morten, da jeg lider af angstanfald på grund af en arbejdsskade. Morten er god til at lytte og komme med råd. Han bekymrer sig om en, og hjælper en med at slappe af. Jeg anbefaler Morten til alle jeg kender.

Albert

Jeg dyrker Triathlon 10-13 timer om ugen med et mål om, at gennemføre Ironman CPH. For at holde min krop fit - har jeg med stor succes brugt Morten til at give Body-SDS behandling. Det er efter min overbevisning en super behandlingsform. Den kan både helbrede skader og hjælpe med til, at holde kroppen i god form.

Jeg kan kun give Morten mine bedste anbefalinger. Jeg kom igennem IM CPH og Morten hjalp til i sidste øjeblik da han fik løsnet en forstrækning op, som jeg havde i mit lår, hvilket gjorde, at jeg ingen problemer havde under konkurrencen.

Michael

4 års hold i ryggen, fjernet på en enkelt konsultation hos morten Skjørbæk.

I snart 4 år har jeg haft et voldsomt hold i ryggen. Jeg har besøgt ca. 50 forskellige massører og kiropraktorer (både i Danmark og i udlandet) og er blandt andet blevet røntgenfotograferet 2 gange for at identificere problemet - og dets årsag... lige meget hjalp det. Februar 2015 booker jeg en konsultation hos vores firmamassør (uden at have en fornemmelse for, hvilken type massage jeg gik ind til). Under behandlingen foretager Morten et træk i mit venstre ben, hvilket resulterer i, at jeg i samme sekund kan mærke, at holdet i min ryg "hopper på plads"!!!

Nu er der gået 3 uger - og holdet er endnu ikke kommet tilbage. Jeg giver derfor Morten Skjørbæk min varmeste anbefaling!

Tina

Morten har taget sig af mig i ca. 4 mdr. nu. Jeg har haft kroniske rygsmerter i mange år og er gået til fysioterapeut og kiropraktor uden den store hjælp. Nogle måneder efter en skade på fødderne kom jeg til Morten, og efter to gange, hvor jeg øvede vejrtrækning mens han gen-mobiliserede mine led, kunne jeg gå normalt igen. I hver behandling bliver der taget hånd om det HELE menneske. De kroniske smerter er blevet væsentlig mindre og færre. Jeg har via Mortens behandlinger fundet styrke og modstandskraft til en hektisk hverdag. Hos Morten føler jeg mig hørt og mødt på en måde, som jeg ikke har oplevet i det etablerede behandlingssystem.

Christina

Jeg har i efterhånden mange år haft problemer med stive led og ømme og stramme muskler. Det har gjort, at jeg har kigget mig om efter en form for behandling, som kan hjælpe på spændingshovedpine og afskaffe de daglige smerter fra især knæ, nakke og ryggen. Gennem nogle bekendte hørte jeg om Body-sds og kontaktede Morten for at få en behandling. Morten startede med at indøve en vejrtrækningsøvelse og fortalte om principperne bag behandlingen. Jeg blev så behandlet fra top til tå. Alle led og muskler blev behandlet medens jeg koncentrerede mig om min egen vejrtrækning, hvilket var godt, da der ind imellem blev fundet meget ømme punkter på kroppen. Efter den første behandling var det nærmest som om jeg svævede derfra.

Nu efter 5 behandlinger har jeg det bedre, end jeg har haft i rigtigt mange år. De daglige led og muskelsmerter er næsten forsvundet. Jeg kan mærke at bevægelserne i mine led føles friere, og jeg er generelt meget bedre tilpas. Jeg kan helt klart anbefale Morten til andre, der har samme symptomer som jeg.

Erik

Jeg har gennem nogen tid været plaget af Iscias-smerter, og ville derfor prøve behandling hos Morten. Jeg har fået 3 behandlinger indtil nu og det har allerede reduceret smerterne betydeligt. Samtidig bliver hele kroppen bearbejdet og masseret, og det udmønter sig i et velbefindende, så man ”svæver” hjem efter endt behandling. Jeg kan varmt anbefale Mortens Body-sds behandling, og man føler sig friskere og grundigt ”gennemæltet”, når man har været på briksen.

Ole